Haco A/S, Barrit, har valgt at investere i store Droop+Rein CNC-bearbejdningscentre fra Starrag, så man fremadrettet også kan levere emner til de stadig større vindmøller.
Danske Haco har valgt at investere i to styk store Droop+Rein CNC-bearbejdningscentre af portal-typen.
Det er Starrag, der står bag maskinen, der kan imødekomme de krav og ønsker, som vindmølleindustrien ventes at stille i fremtiden for stadig større emner til de samtidigt stadig større vindmølleturbiner, hvor Haco gør sig.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
De to store CNC-bearbejdningscentre af portaltypen ventes at kunne levere emnerne til turbiner helt op til 16 MegaWatt-vindmøller.
Med de seneste investeringer vil den hidtidige maksimale diameter for flanger på ni meter kunne udvides betydeligt.
Starrag har 12.600 millimeter mellem portalerne, og kan i Gantry-aksen håndtere emner op til 14.000 millimeter på de to 500 tons tunge fræsemaskincentre, med 111 kiloWatt-hovedmotorer bag fræsehovedernes spindler og vil kunne udvides, så de kan klare op til diameter 13.000 til 15.000 millimeter i diameter.
Valget af Starrag Droop+Rein-maskiner skyldes ikke mindst Hacos eksisterende erfaringer med maskinernes overholdelse af de stillede krav, såvel som opbakning med servieorganisation såvel som kombinationen af ydelse i forhold til pris og leveringstider, understreges det.