
2. november 2022, kl. 17:38
Torsdag den 3. november er en festdag hos Asa-Tor A/S i Birkende-virksomheden ved Langeskov, hvor man - lidt forsinket - fejrer 75 års jubilæum.
1946 og så 75 år, det rimer ikke rigtigt på 2022.
Men fynske Asa-Tor er lovlig undskyldt. De gange, hvor invitationerne skulle være sendt afsted har Covid-19-restriktioner umuliggjort en festlig fejring, så derfor er det i år, den 3. november, at 75 års-jubilæet fejres med stort åbent hus i Birkende ved Langeskov.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Dagens gæster kan her også besigtige den aktuelt installerede Gurutzpe GL13.6.6-drejebænk, som nu er klargjort til drift.
Leveringen af drejebænken har også været mærket af Covid-19, men nu står den her, og de spanske serviceteknikere er færdig med indkøringen, hvor den har fået plads, hvor der også hidtil har stået en 6 meter-drejebænk, der er blevet flyttet til en anden placering i maskinhallerne, så man har været leveringsdygtig også i installationsperioden, fortæller dirketør Lars Christiansen, der håber, at mange vil kigge forbi og hilse på, samt ikke mindst besigtige "vidunderet" ved åbent hus-eventet.
