www.teknovation.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Se vores cookies-politik >>
Nr. 10 - 2022 6. til 8. september vil Teknologicentret ved Danish Advanced Manufacturing Research Center, DAMRC, danne rammerne om årets udgave af Spånligaen. Her viser flere spåntagende CNC-maskinleverandører de seneste teknologi frem i tæt samarbejde med værktøjs- og øvrige udstyrsleverandører.
Da der første gang afvikledes Spånliga ved DAMRC for næsten otte år siden, var det med tre førende leverandører af CNC-maskiner, såvel som tilsvarende tre inden for skærende værktøj med videre. Kun én af de oprindelige ”arrangører” er stadig med, nemlig DMG MORI Danmark, som fast har flere af de seneste CNC-maskiner placeret ved DAMRC.
Og så er andre kommet til siden, og således bydes der denne gang også på DN Solutions-maskiner, fra Duroc Machine Tools, der er med for anden gang, Grob- og Quasers fem-aksede fra debutanten CNC Force. For første gang kan man i øvrigt også møde Ransborgs Salg & Service, som inden for CNC-fræsning og –gnistbearbejdning, repræsenterer tyske Exeron.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
DMG MORI Danmark samarbejder blandt andet med værktøjsleverandøren JR Tool ApS og CAM-firmaet Esprit Nordic. De tre firmaer vil demonstrere fuld fem-akset bearbejdning, omfattende såvel High Feed-skrubfræsning, dynamisk fræsning med høj spånvolume, cirkulær fræsning samt gevind- og rivalteknologi med mere, fremhæves det af de tre samarbejdspartnere.
Det er i øvrigt anden gang, at de besøgende kan møde JR Tool. Vejlefirmaet vil blandt andet fremvise og demonstrere forindstillingsapparater fra Elbo, værktøjsopspænding fra Rego-Fix og produktlanceringer fra Horn og Zecha, når det går løs.
Også Esprit Nordic er med for anden gang, og står primært for Cam-programmeringen.Med er også et DMC 65H MonoBLOCK-center, som DMG MORI Danmark netop har installeret ved DAMRC forud for Spånligaen 2022.
Ved maskinen demonstrerer man sammen med Kyocera Unimerco blandt andet High Feed-fræseren MFH Boost. Ud over høj spån-volumen kommer de besøgende også til at opleve spejlblanke overflader fra planfræseren MFF, og sammenligning af traditionel Ball Nose-fræser imod en Barrel-fræser. Et andet tema er problemfri boring med MagicDrill DRA op til 12 gange dybde.
Også Duroc Machine Tool vil ved en konkret CNC-maskine samarbejde. Her inddrager også skærende værktøj fra JR Tool, patroner fra KJV A/S samt Cam-løsning repræsenteret ved Esprit Nordic.
Sammen vil firmaerne demonstrere fuldautomatiseret CNC-drejning, inklusiv fræsning på
DN Solutions Puma TT2100SYYB, der vises med Fanuc M20iD-robot.
På revolverne vil maskinen være udstyret med Y-akse på både øvre og nedre revolver, emnergriber, elektrisk toolsetter, fuldautomatiske døre, og CNC-styringen Fanuc 0i iHMI med 15 tommer Touch-skærm samt altså to styk SMW KNCS-2G 210-patroner med bakke hurtigskifte, som KJV forhandler, mens de skærende værktøjsløsninger vil være fra Horn, som JR Tool repræsenterer. Således vil den konkrete demonstration ved Duroc-maskinen omfatter såvel automatisering, digitalisering, holdende og skærende værktøj, opspænding såvel som IT-software.
Tilsvarende vil de fem-aksede demonstrationer ved CNC Forces maskiner også blive demonstreret løbende, som det kendes fra firmaets egne Tech Days, der med flytningen til DAMRC, fremadrettet vil blive holdt i Herning, hvortil man henover sommermånederne har flyttet henholdsvis et fem-akset Quaser MV214-center, et Quaser MV134-center samt et fem-akset Grob G350-center.
Læs hele den spændende artikel ved at trykke på lænken her.