www.teknovation.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Se vores cookies-politik >>
2. september 2022, kl. 11:12
Nr. 10 - 2022 Den kommende uges avis er nu trykt, og leveret til vores distributører, der omdeler fra mandag morgen. Allerede nu kan man se onine-versionen af de spændende 96 sider med specialstof om både Spånligaen 2022, AUTOMATIK 2022 OG AMB 2022.
Den 6. til 8. september er der branchetræf for landets spåntagende metalbearbejdningvirksomheder hos Danish Advanced Manufacturing Research Center, DAMRC, i Herning, der i denne uge med 25 udstillere holder Spånligaen 2022. 13. til 15. september gælder det årets træf for industriel automation, den 10. udgave af AUTOMATIK-messen i Brøndby, og i Stuttgart er det tid for Europas vigtigste metalbearbejdningsmesse i lige årstal; AMB 2022, den 13. til og med den 17. september.
Alt sammen kan man blive forhåndsinspireret til i det aktuelle Teknovation - nr. 10/2022. Der er også spændende artikler om blandt andet Grundfos Vice President, Head of CBS Sales Western Europe, Anne Grønbjergs aktuelle to-do-liste i pumpekoncernen, da hun denne gang har grebet stafetten i den aktuelle serie om danske produktionslederes syn på den nære fremtid.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
På uddannelsessiden efterlyser Dansk Metal flere midler til erhvervsuddannelserne og i StålAkademiet vil man ikke vente mere på politikerne, og har aktuelt igangsat opsøgende arbejde, der har sikret Ferrodan deres første af de to opslåede lærlingestillinger - voksenlærlingen Martin Thomsen, der er startet på støberiteknikeruddannelsen.
Masentia A/S har hos Danfoss Power Solutions i Nordborg aktuelt forbedret produktionen af rotorhjul med fuldautomatiserede slibeceller, baseret på CNC-rundsliberen Studer S31 og robotautomation fra QRS.
I AUTOMATIK 2022-foromtalen er der også en særlig artikel med de tre netop besøgte nominerede kandidater til DIRA Automatiseringsprisen 2022, der overrækkes til vinderen den 13. september på messens åbningsdag i Brøndby.
De spåntagende sider domineres af opvarmning til dels AMB 2022 dels Spånligaen 2022, og heri kan man læse om hvad der venter på de to events samt om aktuelle maskininstallationer ved danske virksomheder, der repræsenterer de tendenser, som udstillerne står klar med henholdsvis i dagene 6. til 8. september i Herning og 13. til 17. september i Stuttgart. Læs spændende artikler om maskinleverancer ved både FK Spåntagning, TripleCut samt HN Group.
Pladebearbejdningstemaet rummer blandt andet aktuel ByStar-fiberlaserskæring hos Lars Broe Rustfri Stål i Nyborg, Salvagnini L5-fiberlaser til RJ Stålteknik optakt til oktober måneds EuroBLECH 2022-messe i Hannover, kantbuk ved brug af særligt værktøj og ekstra trykkraft såvel som en teknisk artikel om LMJ-vandlaserløsninger.
Svejsning er også genstand for temasider, der blandt andet fortæller om danske WeldingDroids til dato største leverance, som er leveret i Norge, fynske Broen A/S' aktuelle millioninvestering i lasersvejsning og en større teknisk artikel om svejsning i varmgalvaniseret stål, som kræver særlig opmærksomhed.
Se alle 96 sider ved at klikke på lænken her