
13. august 2022, kl. 10:34
Nr. 9 - 2022 EME Hydraulic fik i marts leveret årets anden Doosan CNC-drejebænk til produktionen i Sønderborg, og en tredje, nu dog som en DN Solution, er på vej.
Kristina og Jesper Rose Provstgaard, der sammen ejer EME Hydraulic ApS, har igen i år haft godt gang i maskininvesteringer såvel som ansættelser i produktionen. Beskæftigelsen er på et år vokset med 50 procent, så medarbejdersiden nu runder 30 ansatte, hos virksomheden, der løser en bred vifte af opgaver inden for hydraulikområdet.
Der er en branche, som firmaet har samlet mere end 45 års erfaring inden for, også i forhold til reparation og fremstilling af hydrauliske cylindre. Men, de senere år er der også tilkommet et voksende segment med spåntagende underleverandørarbejde til industrien i øvrigt. Og det står nu for omkring 60 procent af omsætningen, fortæller Jesper Rose Provstgaard.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
I år er der desuden sket en markant forandring på maskinsiden hos Sønderborg-virksomheden.
Firmaet har valgt at implementere et maskinfabrikat på bearbejdningssiden i form af CNC-drejebænke fra sydkoreanske DN Solutions. Nærmere bestemt er der hen over foråret kommet to Lynx2100 LSYB-maskiner på plads i det sønderjyske med endnu en undervejs. De er leveret af den danske forhandler Duroc Machine Tool A/S i Randers efter sparring med Area Sales Manager, Henrik Blaabjerg.
På specifikationssiden kan blandt andet nævnes en værktøjspakke med roterende værktøj fra tyske Eppinger, Tool Load Monitoring (værktøjsovervågning), modspindel, fræsespindel med 20 bars indvendig køling, diameter 65 millimeter gennemboring, Hainbuch-spændetænger og emneudkast på bånd for afladning af færdige emner langs maskinen. Desuden er maskinerne på automationssiden blevet leveret med stangladere fra italienske Top Automazioni, gennem den danske forhandler Tryl Værktøj ApS, hvilket også er et ikke før anvendt fabrikat hos virksomheden.
”Vi ville gerne prøve noget nyt, og efter de første to maskiner er kørt ind, er vi bestemt godt tilfredse med det, derer leveret, såvel som hastigheden, de er kommet med, efter ordren blev underskrevet,” siger Jesper Rose Provstgaard til Teknovation, og fortsætter:
”Dertil har vi fået rigtig god service fra Durocs serviceafdeling, der har været gode til at hjælpe med det samme, når behovet har været der”.
Læs hele det spændende artikel i det aktuelle Tekonvation ved at klikke på lænken her
