www.teknovation.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Se vores cookies-politik >>
29. juli 2022, kl. 07:24
En Hartford LG500-fræsemaskine blev i starten af juli leveret af Maskingruppen A/S til T.M. Industri ApS.
Med ønske om at opnå større fleksibilitet ved hasteopgaver, Har T.M. Industri ved Hasselager netop ordret en kompakt Hartford LG 500-fræsemaskine hos Maskingruppen, som tilføjes til den eksisterende maskinpark, meddeler Area Sales Manager Nicolaj Søndergaard Pedersen.
Maskinen er bestykket med Hartrol Premium 3-styring, som standard læser 1.350 blokke frem, og er baseret på Mitshibshi M80A CNC-styringen, 24 værktøjspladser, spindel med 12.000 omdrejninger/minuttet, med 7,5 kiloWatt effekt, luft gennem spindel, 20 bars indvendig køling og WiFi-kamera.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Fræsemaskinens bvægelser er 520 gange 420 gange 450 millimeter (X/Y/Z), og den kompakte maskine fylder ikke mere end 2.100 gange 2.250 millimeter gulvareal.
T.M. Industri modtager maskinen direkte fra Maskingruppens lager, der p.t. også tæller yderligere tre Hartford-fræsecentre, dels MVP16, der leveres med 15.000 spindelomdrejninger/minuttet, og godt udrustet iøvrigt, såvel som to styk Hartford LG1000 med henholdsvis 12.000 og 15.000 spindelomdrejninger/minuttet, ligeledes godt udrustet. Der er også p.t. en CMZ CNC-drejebænk tilgængelig, model TTL 66 T1Y-T2Y med en god bestykning samt en Cosen C-420NC-båndsav med tågesmørring og kølevandsanlæg, oplyser Nicolaj Søndergaard Pedersen.