
29. maj 2022, kl. 09:32
Nr. 7 - 2022 En fem-akset Mazak Variaxis C600 med 12 paletter og option på yderligere seks er nu installeret og i produktion hos Hein & Sønner i Randers.
Den seneste udgave af Mazaks MPP-system med 12 paletter blev midt i april installeret og taget i brug hos den spåntagende underleverandør Hein & Sønner efter sparring med Mazak-salgs- konsulent, Mikkel Tjerrild.
”Med den her produktions- løsning i huset kan vi auto- matisere såvel mindre som større serier og alt i alt tage produktiviteten til næste niveau med væsentligt flere spindeltimer på samme areal,” siger salgsdirektør og medejer, Martin Stapelfeld, og fortsætter:
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
”Blandt andet bliver det muligt at allokere en række opgaver, som tager unødig lang tid på vores andre maskiner og dermed frigøre værdifuld produktionstid til de emner, der ikke kan bearbejdes på andre maskiner.”
Herudover har virksomheden, der aktuelt har ti medarbejdere i produktionen, valgt at foretage en større satsning på lærlingeområdet.
Firmaet er netop blevet godkendt til at tage i alt fem lærlinge, og ifølge salgsdirektør, Martin Stapelfeld, er planen fremadrettet at køre en turnus med en ny lærling hvert år og altså i alt fire ad gangen.
Læs hele artiklen om Randers-virksomhedens seneste tiltag for at holde konkurrenceevnen i top ved at følge lænken her.
