Teknovation Logo






www.teknovation.dk > Spåntagende metalbearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

Garant Tool24 bestiller værktøjerne til Aviatec

  • Aviatec har fået et Hoffmann Garant Tool24-værktøjsskabsløsning ind i produktionsarealet, og derved minimeret lagerbeholdningen, oplyser Nørresundby-virksomheden.

20. april 2022, kl. 09:38 

Nørresundby-virksomheden Aviatec ApS har investeret i Garant Tool24 fra Hoffmann Group til at sikre det rigtige værktøj til den specifikke opgave. 


Ved Aviatec er det nu Garant Tool24-værktøjsskabsløsningen, som sikrer det rigtige værktøj til den specifikke opgave, og løbende også automatisk bestiller værktøj hjem.

CEO og medejer Bo Hammer Pedersen peger nemlig på, at Worse Case-scenariet i den nordjyske virksomhed er at stå og mangle en platte, som koster 10 kroner, for så er det alt det andet, der holder stille. 

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


"Det er sikkerheden i, at vi har det vi skal bruge, og at vi får det bestilt automatisk,” fastslår Bo Hammer Pedersen.

Ud over sikkerheden i altid at have værktøj på lager understreger Production Engineer Mads Bendtsen desuden fordelen ved nemt at kunne finde frem til det rigtige værktøj, da skabet er oprettet som kaoslager, hvilket gør at man ikke kan komme til at tage noget forkert.

Mads Bendtsen forklarer desuden, at Garant Tool24 kan være behjælpelig med at lede medarbejderne hen til de rigtige værktøjsløsninger:

”Den kan også hjælpe, hvis der er en, der bliver nødt til at freestyle et eller andet. Alt er sorteret ud i længder og diameter så man kan lede folk hen til, hvad de skal bruge til de forskellige materialer og forskellige længder bor”.

Garant Tool 24 har desuden været med til at minimere Aviatecs lagerbeholdning, da de, grundet den automatiske varebestilling, ikke længere er nødt til at have et stort lager liggende.

”Vi ville gerne have at det skulle være nemt at have med at gøre, men, det skulle også være en åben struktur, fordi vi ville blive ved med at bestemme, hvad der skulle i skabet” siger Bo Hammer Pedersen, som i øvrigt fortæller at de er oppe på at have produkter fra henved 15 forskellige leverandører og mere end 280 varenumre i skabet.

Opsætningen af skabet blev udført på en enkelt arbejdsdag af Hoffmanns specialist i værkstedsindretning Jesper Krautwald, med en efterfølgende dag til oplæring.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik
 

www.teknovation.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Se vores cookies-politik >>