
11. april 2022, kl. 14:46
Thanh Truong meddeler, at han er blevet ansat som projektleder hos Flextek A/S, Hedensted.
Med stillingen som projektleder i Teknisk Afdeling hos Flextek A/S får Thanh Truong fremadrettet ansvar for salg af CNC-maskiner samt tilhørende løsninger inden for automation, fremhæver han.
Han kommer fra en stilling som produktionstekniker hos Haco A/S.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Tidligere har han også været hos Dan Vals A/S i Haderslev og CA-Maskinteknik A/S i Horsens.
Af uddannelse er han udlært industritekniker fra Sydansk Erhvervsskole og produktionsteknolog fra VIA University College i Horsens.
Thanh Truong vil i dagligdagen være en del af projektteamet og her i samarbejde med Jonas Hansesgaard, Lars Tromborg og Rune Bjeragger supportere Flexteks kunder med blandt andet tidsstudier, tekniske løsninger samt automatiseringsoplæg.
