Teknovation Logo






www.teknovation.dk > Spåntagende metalbearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

Spændende maskinleverancer

  • I den aktuelle udgave præsenteres en række aktuelle maskininstallationer, inden for både spåntagning, pladebearbejdning og Additive Manufacturing, AM.

20. februar 2022, kl. 10:04 

teknovationNr. 2 - 2022   De første uger af 2022 har budt på en række spændende maskinleverancer rundt omkring i Danmark, inden for både spåntagende som pladebearbejdning såvel som AM.


Den aktuelle avis kommer rundt omkring, hvor en række spændende maskininstallationer er vel afsluttet og for alvor taget i brug.

Det gælder blandt andet ved Brdr. Markussen Metalvarefabrik i Vildbjerg, hvor produktionen er udvidet med endnu en celle, denne gang bestående af japanske Okumas horisontale CNC-drejebænk Okuma LT3000, model 2T2MY, og fræsecentret Okuma Genos M560, der er leveret implementeret med en Yaskawa GP 180-robotløsning, alt sammen leveret af Flextek.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Ved DTU har forskere inden for Additive Manufacturing, AM, udviklet en ultrahurtig 3D-plastprinter, som anvender et 'omvendt' CT-billede som skabelon og kan fremstille objekter næsten øjeblikkeligt, fremhæves det.

Den aktuelle udgave berører også en aktuel interesse for danskudviklede RoboBends kantpresserobot, som i forrige uge blev demonstreret ved Tool Denmark i Odense. Hos Povl Sørensen A/S i Rødovre har man netop indkøbt en Amada-revolverstanser, model AE2610. Den erstatter en tro tjener, der ellers har kørt i produktionen i 23 år. Mens ma hos Reservedelsfabrikken A/S, RDF, aktuelt har valgt at investere i endnu en Trumpf-maskine fra AVN Pladeteknik A/S. Denne gang en TruBend 7050-kantpresse. Danske Mekoprint Mechanics, Støvring ved Aalborg, har afgivet bestilling på yderligere en AP&T-presselinje, der bliver den nordjyske producents tredje.

Værktøjsspecialisterne hos Uni-Technology investerer så godt som hvert år i High End CNC-maskiner for at holde sig i front teknologisk. I efteråret blev de ejer af den anden trådgnister i landet med Agie Charmilles’ seneste HMI-styringsteknologi, der sikrer huller med den højeste præcision. DMG MORI Danmark står foran at skulle levere den tredje CLX’er, hvor den skal indgå i underleverandørens mere miljøvenlige fremstilling. Læs også om den aktuelt leverede CMZ til Olav Rasmussen Maskinfabrik.

Når det gælder måleteknik kan Zeiss iøvrigt se tilbage på et rekordresultat i sit 175-jubilæumsårsregnskab. Zeiss Group rundede et salg svarende til godt 60 milliarder kroner.

Se hele onlineversionen ved at klikke her


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 



 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik