
5. december 2021, kl. 16:44
Nr. 14 - 2021 Hos den midtjyske presse-producent, Kuni, som blandt andet producerer pressere til hele verden, glæder man sig over den seneste procesoptimering, og muligheden for at lave spejlblanke overflader i egen produktion.
”I samarbejde med en optimeringstekniker fra Kyocera Unimerco Tooling har vi installeret en MFF-værktøjsløsning i vores Fermat CNC-bearbejdningscenter,” forklarer direktør Palle Nielsen, i det aktuelle Teknovation - 14/2021 - om ændringen i produktionen.
Sunds-virksomhedens MFF-værktøj fremhæver han som ”et super effektivt fræsehoved til slet-bearbejdning”, og løsningen er blevet implementeret i et direkte samarbejde mellem Kyocera Unimerco Tooling og Kunis egne teknikere, heriblandt industritekniker Jens Grønbæk, som er fungerende CNC-operatør hos maskinfabrikken. Han forklarer:
”Vi måtte tidligere tillægge en yderligere leveringsperiode på mellem 5 og 6 arbejdsdage på emnerne, da vi tidligere skulle fragte dem til Tyskland. – Men med vores nye MFF-løsning, kan vi planfræse overfladerne selv, og imødekommer samme høje kvalitetskrav, ligesom processen nu blot tager 40 minutter”, understreger han.
”Nu kan vi planslibestørre overflader med en Ra-værdi på mellem 0,23 og 0,3 mymeter/millimeter,” fortæller Jens Grønbæk, mens han fører hånden over den blank-fræste overflade, og fortsætter:
”På emnerne, der er produceret i materialet St. 37, og med MFF-værktøjet fra Kyocera Unimerco Tooling, kan vi nu planfræse fladerne med 250 skæremeter pr. minut, med en tilspænding på 3 millimeter pr. omgang. Vi slet-bearbejdermed 0,10 millimeter i spåndybde, og med justerbare cermet-vendeskær monteret i værktøjsholderen fra Kyocera Unimerco Tooling, kan vi altså nu producere spejlblanke overflader – ovenikøbet med en stor økonomisk besparelse,” siger Jens Grønbæk, og smiler.
Læs hele den spændende artikel ved at følge lænken her
