Teknovation Logo



www.teknovation.dk > Spåntagende metalbearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

To Doosan-maskiner til LN-Unoco

  • Doosan Puma 3100LSY CNC-drejebænken installeres i disse dage hos LN-Unoco.

8. november 2021, kl. 14:26 

LN-Unoco A/S, har haft Duroc Machine Tool forbi i Brøndby med firmaets første af to aktuelt indkøbte Doosan CNC-maskiner.


Duroc Machine Tool har netop leveret en Doosan Puma 3100LSY til LN-Unoco i Brøndby. Drejebænken er den første af to leverancer, da en Doosan MYNX 7500 II også er på vej til maskinværkstedet.

Puma 3100LSY fremhæves som en kraftfuld CNC-drejebænk med boxvanger, subspindel og Y-akse. Derudover er maskinen udstyret med automatisk værktøjsopmåling og emnegriber.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Maskinen leveres med en Fanuc iHMi Touch-styring med Doosan EZ-guide, som indeholder nyttige hjælpefunktioner og gør det nemmere for operatøren at betjene maskinen, fremhæver Duroc Machine Tool.

Drejebænken kan håndtere diameter 100-stangmateriale gennem den kraftige hovedspindel på 26 kiloWatt og 1.198 Newtonmeter. Emnerne kan sågar færdigdrejes på subspindlen med hele 22 kiloWatt og 599 Newtonmeter, påpeges det videre.

Puma 3100LSY fremhæves til store og mellemstore emner op til 1.290 millimeter i længden.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik
 

www.teknovation.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Se vores cookies-politik >>