
2. august 2021, kl. 07:16
Flextek A/S meddeler, at Flemming Thyssen pr. august igen er ansat ved værktøjsmaskinforhandleren, hvor han også tidligere har været tilknyttet. Han er ansat som Area Sales Manager i Sønderjylland og dele af Vestjylland.
Efter 2 år og 6 måneder som salgschef ved Stenhøj Hydraulik A/S er Flemming Thyssen tilbage hos Flextek, hvor han tidligere, igennem næsten fem år, har været ansat som salgsingeniør.
Denne gang gælder det salget af Flexteks CNC-værktøjsmaskiner i området Sønderjylland og dele af Vestjylland.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Ved sammen lejlighed meddeler Flextek, at Area Sales Manager på Sjælland, Rasmus Nørregaard, nu også varetager salget på Fyn.
