www.teknovation.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Se vores cookies-politik >>
27. maj 2021, kl. 18:18
Da Kais Maskinfabrik i Ringe på Fyn optimerede med et DMU50, fem-akset CNC-bearbejdningscenter fra DMG MORI tog man straks samarbejdspartneren Seco Tools med på råd, og lod sig inspirere på værktøjssiden.
Kais Maskinfabrik har et tæt samarbejde med værktøjsproducenten Seco Tools, hvis tekniske salgskonsulent Harun Göbekoglu løbende er kommet i Ringe-firmaet på Fyn, og medvirket til en løbende opgradering af forretningen på værktøjssiden, fastslår indehaver og direktør Kai Nielsen.
Samarbejdet har senest vist sin styrke, da maskinfabrikken valgte at optimere kapacitet og kompetencer med et fem-akset DMU50-bearbejdningscenter, leveret af DMG MORI Denmark.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Maskinfabrikken trækker på Harun Göbekoglus viden, ligesom han har inspireret virksomheden til at tænke anderledes i forhold til valg af bearbejdningsstrategier, værktøj og maskiner, nu hvor der også er fem-akset i virksomheden, fortæller Kai Nielsen.
I dag tænker firmaet i samlede løsninger, hvor det hele spiller sammen, både maskiner, værktøj og emneopspænding med videre.
Samarbejdet med Seco Tools har også betydet, at medarbejderne er blevet uddannet i bearbejdningsstrategier og skæreteknik, så de er blevet bedre til at træffe kvalificerede værktøjsvalg, understreger Kai Nielsen.