www.teknovation.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Se vores cookies-politik >>
3. maj 2021, kl. 14:42
OK er ikke blot en leverandør hos Randers Tandhjulsfabrik. Samarbejdet er i høj grad baseret på tillid, og opbygget via løbende sparring, som ikke mindst er vigtig ved brug af køle-/smøremidler, fremhæver samarbejdspartnerne.
Køle-/smøremiddel er et produkt, der kræver stor viden, mener man hoos Randers Tandhjulsfabrik, hvor man gerne vil bruge tiden på det, som man er gode til, nemlig at fremstille tandhjul til kunder, som efterspørger helt specifikke tandhjul og stiller høje krav til produktet. Derfor er det vigtigt, at man har leverandører, der ikke kun leverer produkter, men også bistår med rådgivning og service relateret til produkterne. Det er tilfældet med den leverandør, man har på smøremidler. Dem leverer energiselskabet OK og har gjort det i mange år. Gennem årene er der opstået en god relation, fastslår fabrikschef Lars Bo Nielsen, Randers Tandhjulsfabrik:
"Det er vigtigt for os, at vi ikke kun får leveret et produkt, men også den service og rådgivning, som OK giver. For os er det et samarbejde, der går begge veje i forhold til at få produkterne til at køre optimalt på maskinerne. Vi tager imod de gode råd og den viden, OK har, og finder en løsning sammen," siger Lars Bo Nielsen.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Segment- og produktansvarlig ved OK, Lars Primdahl, der er køle-/smøremiddelleverandørens faste kontaktperson ved Randers Tandhjulsfabrik, fortæller, at køle-/smøremidler ofte er et komplekst område:
"Det er derfor vigtigt, at vi kan andet end levere produkterne fra A til B. Vi vil gerne være kundens rådgiver og samarbejdspartner omkring produktet og processen. Samarbejdet med Randers Tandhjulsfabrik har blandt andet betydet, at hvis man eksempelvis får yderligere en maskine i virksomheden, så kommer vi forbi og gennemgår den, så vi kan se, om en af de eksisterende olier i sortimentet kan bruges, så man ikke skal have flere produkter på lager end højest nødvendigt," siger Lars Primdahl.
Ligesom maskinerne til fremstilling af tandhjul er blevet mere avancerede, er olierne også blevet det.
"På et tidspunkt havde vi brug for en fødevaregodkendt olie, som vi fik OK til at hjælpe med at finde, så vi fik den helt rigtige," siger Lars Bo Nielsen, og fortsætter:
"Det er et godt eksempel på, at vi får den rigtige rådgivning og sammen finder det produkt, der egner sig bedst".
Gennem de senere år har OK haft en fast servicetekniker, som tager ud og servicerer køle-/smøremidlerne hos industrikunder, som eksempelvis har behov for at få taget olieanalyser, renset maskiner osv. En service, man også i Randers er glad for:
"Det betyder, at vi kan tage tingene i opløbet, før problemet reelt set opstår. Det er vigtigt, vi vedligeholder, så vi ikke risikerer, at vi får unødvendige driftsstop. Der er mange faktorer, der spiller ind og ved, at OK hjælper os med at holde fokus på alt det, der har med kølesmøremidler og olier at gøre, er vi tilbage ved, at vi kan koncentrere os om det, som vi er gode til, nemlig tandhjul," siger Lars Bo Nielsen.
Randers Tandhjulsfabrik kunne i øvrigt sidste år fejre 100-årsjubilæum, og medie marts indlemmede familievirksomheden, som et led i et generationsskifte, den hidtidige DMG MORI Denmark-salgsdirektør Lau Akstrup Jensen i ejerkredsen, ligesom han nu er selskabets administrerende direktør.