Teknovation Logo






www.teknovation.dk > Spåntagende metalbearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

Tool24 hos Esko

  • Installationen af Garant Tool24 hos Esko har løftet virksomheden, fremhæver direktør Søren Esko Nielsen.

15. februar 2021, kl. 14:14 

Installeringen af værktøjsbestillingssystemet Garant Tool24 fra Hoffmann Group har betydet, at Maskinfabrikken Esko A/S har kunnet reducere lagerbeholdningen til et minimum.


Den ordreproducerende nordjyske virksomhed Esko, med næsten 75 års erfaring inden for bearbejdning af stål, rustfrit stål, aluminium, messing, kobber samt andre metaller og legeringer såvel som plast, har i flere år været fast kunde af skærende værktøj hos Hoffmann.

Samarbejdet har aktuelt udviklet sig yderligere, efter at Hoffmann Group sidste år besluttede at stille et Garant Tool24 værktøjsbestillingssystem til rådighed for Esko. 

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Lagerbeholdningen kan på denne måde holdes på et minimum, og ingen medarbejder på værkstedet behøver at bekymre sig om, om de kommer til at mangle værktøj.

Løsningen håndterer både Holex- såvel som Garant-værktøj samt mærkevarer iøvrigt fra forskellige leverandører hos Esko.

I praksis har skiftet betydet, at Esko nu køber flere og flere varer hos Hoffmann, og samarbejdet omfatter også, at maskinfabrikken lader Hoffmann bruge firmaet som testvirksomhed ved tilføjelse af relevante produkter.

Det betegnes af virksomheden som en win-/win-situation, hvor samarbejdet samtidig også bliver en fordel for Eskos kunder i form af sikkerhed for, at Esko altid har det seneste og bedste skærende værktøj på lager, hvilket reducerer leveringstiden. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 



 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik