
22. december 2020, kl. 11:26
Der er både godt salg i standardløsninger, men ikke mindst i specialværktøj, meddeler ScandiTools fra Bjæverskov, som især i årets sidste måneder har mærket markant øget interesse fra blandt andet el-bils-relaterede producenter som øvrige metalvirksomheder i ind- og udland, der har behov for noget særligt.
Der er blevet løbet stærkt hos ScandiTools A/S i 2020 - ikke mindst i de seneste måneder, hvor øget aktivitet har krævet lidt ekstra af alle.
"Vi er naturligvis glade for interessen, og særligt glad er jeg for at medarbejderne har taget udfordringerne op, og bare leveret en super-indsats," siger direktør og -medindehaver Søren Risager Nielsen.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Aktiviteterne spreder sig bredt, og omfatter interesse for både eksisterende som tilføjne løsninger i standardprogrammet såvel som en række specialværktøjsløsninger.
"Og det i en tid, hvor det ellers er lidt svært at komme ud hos brugerne, og se deres behov, så vi kan præsentere løsninger, der ikke bare løser en udfordring, men løfter kunden," siger Søren Risager Nielsen, som derfor glæder sig til vaccinen bliver udbredt, og det hele bliver lidt mere "normalt" igen.
Et af vækstområderne har været inden for elbils-produktion, hvor netop specialløsninger kan give øget produktivitet i et hungrende marked.
"Det er et segment, hvor vi kan løse udfordringer, der aktuelt risikerer at give flaskehalse, men fremgangen er nu bredt fordelt, og omfatter både mersalg af standard såvel som specialværktøj, og ligeledes både til danske såvel som kunder på eksportmarkederne," understreger Søren Risager Nielsen.
