
18. december 2020, kl. 16:12
Forhandlingen af Grob, Axa og Quaser er i dag samlet ved CNC Force, som i 2020 også har indviet et showroom ved faciliteterne ved Juelsminde. Og aktuelt er der investeret igen. Denne gang i en balanceringsmaskine fra Schenck.
Hos CNC Force ser man frem til 2021, og ikke mindst muligheden for at bevæge sig frit igen.
Virksomheden har aktuelt taget forskud på glæderne, og besluttet sig for at investere i en balanceringsmaskine fra Schenck, som installeres ved virksomheden til foråret.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Med balanceringsanlægget samt en testbænk, som også er sat i produktion, vil virksomheden kunne analysere og logge alle data på testkørsler mellem 24 og 48 timer uden bemanding.
Det er tiltag, der ventes at styrke og øge interessen for CNC Forces spindelservice, og bringe virksomheden på et niveau hvor kun de allerbedste blander sig, fremhæver indehaver Allan Møller.
