Nr. 12 - 2020 Metalmaskiner A/S har over de seneste uger leveret og installeret to AWEA-fræsere hos dels Ejnar Hansen Maskinfabrik A/S i Bredebro og dels RK Smede- & Maskinfabrik ApS i Horsens. Der er stadig mulighed for hurtig levering fra lager af det tredje fræsecenter i første sending.
Oktober har budt på to hurtige maskinafleveringer fra showroomet hos Metalmaskiner i Lund ved Horsens.
To virksomheder besluttede sig således nærmest samtidig for at indkøbe et AWEA AE-1000-center-fræsecenter, som der aktuelt er kampagne på. De kunne leveres direkte fra showroomet, hvor der stadig er ét, og flere er bestilt hjem fra den Goodway-ejede taiwanesiske producent, meddeler Metalmaskiner.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
I begge tilfælde er der tale om udskiftning af udtjente CNC-fræsemaskiner, hvor AWEA således skal afløse, og samtidig udbygge kapaciteten hos de to virksomheder, der dels er Ejnar Hansen Maskinfabrik og seneste modtager RK Smede- & Maskinfabrik.
Det vertikale CNC-fræsecenter har 1.020 millimeter X-bevægelse, og desuden 510 gange 510 millimeter i Y og Z.. Desuden er AE-1000 er med Fanuc OiM-F styring, og selve arbejdsbordet er på 1.200 gange 510 millimeter, spindlen der ligesom styring og motorer er fra Fanuc, er en Alpha-spindel med 12.000 spindelomdrejninger/minuttet. Fræsecentret er med 24 positionsveksler af armtypen, kan håndtere 20 bars højtrykskøling igennem spindel, spåntransportør af kædetypen samt med spånskruer på Y-akse.
Aftalen med virksomhederne er i begge tilfælde indgået med salgskonsulent Søren Ørskov der også gerne stiller sig til rådighed, hvis flere skulle være interesseret i et kampagnetilbud på AWEA AE-1000.
Læs mere i den spændende artikel i det aktuelle Teknovation - 11/2020 - , der kan ses i online-version ved at følge lænken her