
26. juni 2020, kl. 08:28
Duroc Machine Tool har installeret endnu en Doosan Lynx2100LSYB hos Pro Industries ved Randers, hvor den skal supplere en allerede tilsvarende maskine, og derved udvide dreje-kapaciteten.
Area Sales Manager Kim Glad Andersen, Duroc Machine Tool, har aktuelt leveret den anden Doosan Lynx2100LSYB inden for det seneste år til Pro Industries ved Randers.
Modelnavnet afslører, at det er maskine med 210 millimeter patron, 510 millimeter drejelængde, Y-akse (105 millimeter) og stor gennemboring, med stangkapacitet diameter 65 millimeter.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Der er 6.000 omdrejninger til rådighed for fræseopgaver (maskinen har option op til 10.000 omdrejninger/minuttet). Ligesom den eksisterende maskine er den seneste også udrustet med Fanuc-styring.
Lynx-maskinerne er også begge udrustet med index-24 BMT-45P-revolverhoved, emnegriber med conveyorbånd, der er køling gennem subspindel for fjernelse af spån, Toolsetter er automatisk og kan programmeres via M-kode. Den automatiske Toolsetter anvendes til opmåling af værktøj for såvel hoved- som subspindel.
Pro Industries' Anders Poulsen har hertil monteret computerstand på maskinen - med stregkodelæser for indlæsning af opgaver til tegning og værktøjsopsætning med videre.
