www.teknovation.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Se vores cookies-politik >>
Nr. 2 - 2020 DMG MORI havde et succesrigt Open House i sydtyske Pfronten, der blev besøgt af cirka 8.000 branchefolk tirsdag til fredag. Ledelsen så her tilbage på et rekordår, og løftede sløret for de seneste løsninger i maskinprogrammet. Læs også om øvrige spåntagende metalbearbejdningsvinkler, pladebearbejdning og måleteknik i den aktuelle udgave, der kan ses online allerede nu.
DMG MORI´s øverste koncernchef, dr. Masahiko Mori, glæder sig over en veloverstået Open House Pfronten 2020-event, som netop er afviklet, og hvor han også løftede sløret for rekordåret 2019, der blandt andet omfatter 2,7 milliarder euro i omsætning, 221,7 millioner euro i overskud og et Cashflow på 168,8 millioner euro.
Læs på de spåntagende metalbearbejdningssider også om blandt andet JP Industris udvidelse, der supplerer den pladebearbejdende del af virksomheden med spåntagning i form af et Doosan Puma TT2500SY CNC-drejecenter, som Duroc aktuelt har leveret, såvel som om massive maskininvesteringer på Institut for Mekanisk Teknologi ved DTU, hvor Flextek blandt andet har leveret Okuma-maskiner, der fuldender værkstedets Industrie 4.0-strategi såvel som leverancen af det hidtil største CMZ-drejecenter, en TD555Y Z3200, som Maskingruppen aktuelt har leveret hos Anders Pedersen Maskin- & Specialfabrik med meget mere.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Når det gælder pladebearbejdning, så har redaktionen aktuelt stillet skarpt på både JP Industris oprustning med Bystronic-fiberlaser, generationsskifte og opgraderinger på kantpressesiden hos Fagerlunds Værktøjs- & Metalvarefabrik samt automatiseret profilvalsning som rationel metalformningsteknologi.
Måleteknik-temaet stiller blandt andet skarpt på områdets høje prioritet ved den kommende 21. udgave af Metav-messen i Düsseldorf, AlmexA´s aktuel indkøb af 3D koordinatmålemaskine fra tyske Wenzel, leveret af Metrologidivisionen ved Kyocera Unimerco samt om Teknologisk Instituts aktuelle fælles referencer for data fra CMM og CT-skanning.
Den aktuelle udgave rummer desuden reportager fra både DTU´s aktuelle robotkonferencer, og udsigten til en sjællandsk robot hub, IDA-konferencen om Industrie 4.0 og Cybersikkerheds betydning for SMV´erne med meget mere.
Læs online-versionen allerede nu, ved at følge lænken her