Teknovation Logo



www.teknovation.dk > Spåntagende metalbearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

OK: Tænk i hele løsninger

  • OK´s dedikerede team, som kommer ud til kunder inden for metalbearbejdning, omfatter blandt andet fra venstre Uffe Christensen, Anders Elbrønd og Lars Primdahl

4. december 2019, kl. 16:12 

Energiselskabet OK’s smøremiddelafdeling ser i deres 2019-status tilbage på endnu et år med  udvikling af service og produkter i fokus til industrikunder, som handler smøremidler hos OK. Især mærker man, at efterspørgslen på en samlet løsning stiger.


OK meddeler, at man løbende fortsætter udviklingen af sin smøremiddelforretning, som i stigende grad favner alle brancher i industrien, og har fortsat det at udvikle service- og rådgivningsdelen i fokus. Dog mærker man i OK også en stigende interesse i grønnere produkter.

I 2019 har der især været interesse for den del, som henvender sig til industrikunder inden for metalområdet. I sommer købte OK således smøremiddelforretningen Netoil ApS. Købet har styrket kundeporteføljen inden for metalbearbejdning, især på Sjælland og Bornholm.

Noget af det, som har været i fokus hos OK også, og fortsat vil være det, er den samlede pakke, man ønsker at tilbyde kunderne ud over produkterne´:

”Det vigtigste for os er, at kunderne får en professionel rådgivning og en samlet løsning af de udfordringer, som er relateret til smøremiddeldelen. Vi har det rigtige hold og produkterne og ser frem til at bruge de kommende år på at udvikle løsningerne endnu mere,” siger OK-markedschef Torben Didia Rasmussen, og fortsætter:

”Vores medarbejdere har mange års erfaring med smøremidler, og det er en kæmpe styrke i forhold til at kunne hjælpe vores kunder med at optimere driften og udfordringerne af mere teknisk karakter”.

Torben Didia Rasmussen vægter især, at det også er vigtigt at have det rigtige hold af leverandører tilknyttet:

”Det handler både om den kvalitet, de kan levere i smøremidlerne og den tekniske sparring, de kan tilbyde os og vores kunder. Sammen med vores egne medarbejdere giver det os et virkelig stærkt bagland at trække på, og det kommer vores kunder til gode,” siger han.

OK og Rhenus Lub har eksempelvis været de første på det danske marked med kølesmøremidler helt uden faremarkering, ligesom de nyeste produkter giver forbedret indeklima.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik