Teknovation Logo






www.teknovation.dk > Spåntagende metalbearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

Robot-løft af robotemne-fremstillingen

  • Den aktuelle udgave er fremme hos læserne mandag, men kan allerede nu ses i online-versionen.

10. november 2019, kl. 13:59 

teknovationNr. 16 - 2019   En artikel om LV Tekniks seneste tiltag sammenfatter fint to af de aktuelle specialtemaer i den seneste udgave, som nu kan ses i online-udgaven. Med en spåntagende produktionscelle, hvor det fem-aksede CNC-center fra Brother og koblet sammen med en QRS LT320-robotløsning, har Odense-virksomheden løftet fremstillingen af emner til blandt andet den lokale fynske robotindustri.


LV Teknik ApS var tidligt involveret i emnefremstilling til den fynske robotindustri. Flere af de første UR-robotarme omfattede emner var fra den fynske underleverandør, som også tidligt koblede UR-robotarme til CNC-maskinerne.

Siden er der opstået en større produktion i det fynske af robotter, og løsninger til robotter, og flere af disse producenter anvender også LV Tekniks kompoetencer. Det har aktuelt ført til, at der er etableret en egentlig robotautomatiseret spåntagende produktionscelle, hvor en robot altså løfter robotemne-fremstillingen.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


I artiklen, såvel som i bladet øvrige indhold, er der talrige andre artikler om både spåntagende metalbearbejdning og brug af robotautomatisering i fremstillingen. Det gælder eksempelvis hos ligeledes fynske Aagaard Nielsens Maskinfabrik, hvor man aktuelt har installeret yderligere et Index V160-drejecenter, mens man hos Odense-firamet Tool Denmark har føjet endnu en Mazak til maskinlisten. Ishøj Mekaniske har opgraderet deres emnevask med en ABC-Clean-løsning og et fem-akset DMG MORI CMX50U-center er rykket ind hos Rival i Skanderborg. Læs også om Taegutecs første 20 år i Danmark, ScandiTools´ første tre leveår, chefskifte i Sandvik-koncernen, fortsat Doosan-udbredelse og 3D-metalprint hos Kennametal med mere på de spåntagende specialsider.

Robotteknologi var omdrejningspunktet hos Fanuc på hi ´19, messen, hvor de blandt andet betjente en gnistmaskine og to fræse-/borecentre, Denso havde på messen i Herning tilsvarende stort rykind, og har haft et "vanvittigt" år i Danmark ligesom man hos AVS Danmark mødte stor interesse for de UR+-certificerede fleksible transportbånd, som blev vist frem i Herning. Læs også om nu mere end 100 cobots hos Novo Nordisk, det kommende DIRA Business 2019 og ROBOTBRAG i Odensen den 14. november.

Desuden indeholder den aktuelle udgave spændende reportager fra den netop afviklede Blechexpo 2019 i Stuttgart og sidste måneds K 2019-messe i Düsseldorf med meget mere.

Se online-udgaven ved at følge lænken her


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 



 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik