
6. august 2019, kl. 07:47
Cemage ApS har sammen med TP Metal ApS udviklet en mobil løsning der passer til en UR 3-5e-cobot samt diverse værktøjer fra Kosmek.
En løsning hvor robot og CNC-maskinen fixeres sammen via maskinens nulpunktsystem, har set dagens lys hos TP Metal ved Jægerspris.
Det er værktøjsleverandøren Cemage og brugervirksomheden, som sammen har udviklet en mobil løsning, hvori der indgår en UR3-5e-cobot, fra Odense-baserede Universal Robots, som er forberedt med diverse Kosmek-værktøjsløsninger, oplyser samarbejdsparterne.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Ved brug af den mobile løsning anvendes maskinens nulpunkt, så det passer sammen med robottens tilsvarende nulpunkt, da man vil have en løsning der giver mulighed for at flytte cellen mellem alle virksomhedens maskiner, uden at man skal indkøre cellen hver gang den flyttes til en anden maskine.
Cemage oplyser, at løsningen vil blive introduceret for udvalgte kunder hen over efteråret - virksomheden tilbyder individuelle løsninger og standardløsninger, understreges det.