Teknovation Logo






www.teknovation.dk > Spåntagende metalbearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

Mapal inviterer til Technology Day

  • Mapals seneste værktøjsløsninger er det primære fokus ved Technology Day, som holdes hos Mill-Turn ved Herning.

5. april 2019, kl. 08:36 

10. og 11. april er der mulighed for at besigtige Mill-Turn A/S´ produktion, når Mapal holder Technology Day i virksomhedens rammer ved Herning, og blandt andet demonstrerer VHM-værktøj i brug på virksomheden.


Både den 10. og den 11. april, begge dage mellem klokken 10 og 16 gennemfører Mapal det samme program, når værktøjsfirmaet holder Technology Day i Mill-Turns rammer ved Herning.

I det hele taget stilles skarpt på anvendelsen af den seneste teknologi inden for bearbejdning i aluminium, stål og gods med Mapal VHM-værktøj.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Dagene indledes efter velkomst af Alexander Scholz, som er Mapals produktspecialist på VFM-løsningerne. Emnet er: Moderne Aluminum-, stål- og godsbearbejdning med Mapal VHM-Værktøj. Derefter er det hans kollega, Martin Winkler, der er produktspecialist inden for rejfning og finboring, der taler om temaet: "Nyeste teknologi inden for rivaler".

Efter frokost gælder det Live-bearbejdning i Mill-Turn-produktionen, hvor der køres hård spåntagning ved et Mazak FH8800-center med VHM- og rivalværktøj i stål. Det er Henrik Andersen, Mill-Turn, der viser eksemplerne i praksis.

Herefter er det Mapal-produktspecialist Andreas Witternauer, som holder indlægget: "Højtydende bearbejdning af NE-Metal med PKD fræseværktøj".

Endeligt vil der være Live-bearbejdning med PKD bearbejdning, igen anført af Henrik Andersen, og med praktiske eksempler fra produktionen på Mill-Turn.

Det er gratis at deltage, men kræver forhåndstilmelding, der kan ske pr. e-mail, med angivelse af hvilken dag man kommer til michael.pedersen@mapal.com


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 



 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik