
29. november 2018, kl. 07:02
Det går stærkt hos Nordturn Maskinfabrik i Dronninglund i øjeblikket. I starten af måneden tiltrådte Per Christensen som teknisk chef i firmaet, og her ved månedens afslutning har han netop fået leveret yderligere en langdrejer til produktionen. Denne gang en Goodway.
Teknisk chef hos Nordturn Maskinfabrik Per Christensen, der tiltrådte 1. november, har netop suppleret rækken af langdrejere på virksomheden med yderligere én.
Det er Metalmaskiner A/S, som netop har leveret en Goodway SW20-langdrejer til maskinfabrikken, som på det seneste har haft markant efterspørgsel på sine kompetencer, og derfor udvidet maskinparken flere steder.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Goodway-langdrejeren opstilles på linje med virksomhedens øvríge 12 langdrejere, der dækker områder fra diameter 2 til 32 millimeter i seriestørrelser fra 10 til 1.000.000 styk.
