Teknovation Logo



www.teknovation.dk > Spåntagende metalbearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

Dansk World Class-produktivitet

  • Chuuk Kang, chef for TaeguTecs afdeling Wind Power Industries & Marketing Support (t.h.) og Young Joon Lee, der snart afløser ham på posten, har besøgt et utal af produktionsvirksomheder verden over, og de er begge meget imponerede over, at selv mindre danske virksomheders store produktivitets-fokus. Efter deres opfattelse halter alle andre lande i verden efter Danmark, når det kommer til effektiv produktion.

13. maj 2018, kl. 19:28 

teknovationNr. 7 - 2018   To topfolk fra TaeguTecs R&D-afdeling i Sydkorea var i sidste måned på besøg hos TaeguTec Scandinavia, og de er imponeret over danske virksomheders professionalisme og konstante jagt på produktivitetsforbedringer.


Sydkoreanske TaeguTec, der primært gør sig inden for hårdmetalkvaliteter og belægninger for drejning, fræsning, stikning og boring, får jævnligt besøg af topfolk fra moderselskabets R&D-afdeling i Sydkorea, når de servicerer deres danske kunder.

Således også i sidste måned da direktør Tom Holmgreen, TaeguTec Scandinavia i Lyngby, fik selskab af dr. Chuuk Kang, der er chef for Industries & Marketing Support samt Young Joon Lee, der snart afløser ham på posten. 

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Chuuk Kang besøgte Danmark for første gang i 2001, og han har siden været her i gennemsnit mindst en gang om året, mens Young Joon Lee netop har tilbragt sine første ti dage i Danmark.

De har begge besøgt en række produktionsvirksomheder over hele verden, og har således et godt sammenligningsgrundlag, når de vurderer danske virksomheder. Og de er mere end almindeligt imponerede over danske virksomheders professionalisme, og hvordan de konstant jagter produktivitetsforbedringer:

”Jeg har aldrig set noget lignende. Efter min opfattelse halter alle andre lande i verden efter Danmark, når det kommer til effektiv produktion. Danske produktionsvirksomheder har som ambition at reducere deres produktionsomkostninger hvert eneste år, og i den forbindelse har de utroligt stor fokus på, hvordan værktøjet kan hjælpe. Hvis man sætter Danmark til 100 procent i forhold til professionalisme og fokus på produktivitet vil jeg sætte Tyskland til 90 procent, Sydkorea til 80 procent og Kina til 50 procent,” siger Young Joon Lee.

Chuuk Kang tilføjer, at hvor tendensen i andre lande er, at det primært er de større virksomheder, der jagter produktivitetsforbedringer i alle led af deres produktion, gælder det i Danmark også de mindre virksomheder.

Tom Holmgreen er enig, og han mener, at det hænger sammen med det danske lønniveau, hvilket tvinger de danske virksomheder til at være ekstremt effektive og pragmatiske, hvis de skal konkurrere globalt:

”Når en kinesisk eller en tysk maskinarbejder er udnævnt til produktionsleder, vil han ikke længere have olie på fingrene, hvilket vil være naturligt for en dansker, hvis det er det, der er nødvendigt for, at produktionen kører optimalt.”

Læs hele den spændende artikel i online-udgaven af avisen ved at følge lænken her


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik