Teknovation Logo






www.teknovation.dk > Spåntagende metalbearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

Nicolás Correa nu hos CNC-Nordic

  • Correa-fræsemaskinerne indgår fremadrettet i produktprogrammet hos CNC-Nordic. Maskinerne dækkker arbejdsområde fra 2.500 til 30.000 millimeter i X, 1.000 til 8.000 millimeter i Y og 1.000 til 2.000 millimeter i Z, ligesom der findes tilhørende rundbord i diameter 1.200 til 4.000 gange 4.000 millimeter, og mulighed for belastning med emnevægt op til 100 tons. Vinkelhovedprogrammet indeholder blandt andet 3. og 4. akse samt 5-akset simultan. På styringssiden er der mulighed for Heidenhain, Siemens eller Fanuc.

7. marts 2018, kl. 14:59 

Hedensted-baserede CNC-Nordic ApS meddeler, at firmaet har indgået kontrakt med den spanske CNC-maskinproducent Nicolás Correa om agenturet på deres maskinportefølje i Danmark.


Nicolás Correa er kendt på det danske marked, hvor der står omkring 35 kørende maskiner, jævnt fordelt i hele landet, oplyser CNC-Nordic i forbindelse med lanceringen af virksomhedens seneste agentur.

Correa er især kendt for et bredt maskinprogram inden for bedfræsere med portalfræsere med videre og har et patenteret vinkelhovedprogram. De henvender sig dermed til et bredt spektrum inden for den danske metalindustri, fremhæver CNC-Nordic videre.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


”Maskinerne er især populære på grund af den høje emne-fleksibilitet og i særdeleshed på grund af præcisionen, som er helt i top og særklasse – samtidig tilbyder Correa fem års garanti, så køber er godt sikret i forhold til hvad mange af Correas konkurrenter tilbyder,” siger Jonas Lovén begejstret.

”Med i agenturet, som vi er utrolig stolte over at have fået ind, følger naturligvis,udover salg af nye maskiner - reservedelssalg og service”, udtaler Jan Sørensen, der er medstifter af CNC-Nordic sammen Jonas Lovén.

Begge er kendte ansigter i branchen med deres mere end 20 års erfaring og virke i metalindustrien – både inden for maskinbearbejdning og salg af CNC-bearbejdningsmaskiner i både Danmark og Sverige.

CNC-Nordic er centralt placeret i Danmark ved Hedensted – mellem Horsens og Vejle, hvor et showroom tæt på motorvejen er undervejs, og snart vil kunne byde interesserede indenfor til et kig på leveringsklare maskiner i de nye lokaler.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 



 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik