Teknovation Logo



www.teknovation.dk > Spåntagende metalbearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

2017 var DMG Moris hidtil bedste år

  • Øverste koncernchef i DMG Mori AG, Christian Thönes, glæder sig over selskabets resultater, der bestemt også modtages med tilfredshed hos hovedaktionærerne i det japanske DMG Mori Co., Ltd.

8. februar 2018, kl. 07:41 

DMG Mori AG melder om et samlet salg 4 procent over det hidtidige rekordår i 2016, og rundede dermed 2,348 milliarder euro - eller næsten 17,5 milliarder kroner - i 2017. Såvel omsætning, resultat som ordrebeholdning er rekordhøje i det europæiske selskab.


2017 har været et helt igennem godt år for DMG Mori AG, meddeler øverste koncernchef i det europæiske selskab, CEO Christian Thönes i forbindelse med offentliggørelsen af omsætningstallet for 2017 i selskabet.

Ordreporteføljen er sidste år øget med 16 procent til 2,754 milliarder euro pr. 31. december, og omsætningen steg også 4 procent ligesom indtjeningen er øget med hele 73 procent til 180 millioner euro. Endeligt er det frie Cashflow i selskaberne forberedt med 235 procent, anfører han om rekordresultaterne, der således markant overgår de hidtidige rekordtal, alle sat i 2016.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


2018 er også startet godt, med et succesfuldt DMG Mori Open House i sydtyske Pfronten, der tiltrak omkring 8.500 besøgende, og betød ordrer for mere end 285 millioner euro i løbet af arrangementsdagene i slutningen af januar. Christian Thönes glæder sig over årets start, og vil uddybe forventningerne den 13. marts, når hele årsrapporten fremlægges.

Om 2018 kan han dog afsløre, at virksomheden pr. 15. maj styrker organisationen med Michael Horn, 46 år, der tiltræder i koncerndirektionen som ansvarlig for produktion, logistik og kvalitet:

"Vi ser frem til at have Michael Horn ved vores side. Han har en vindende personlighed og er professionelt meget stærk. Sammen vil vi styrke dynamikken i koncernen," siger Christian Thönes.

Michael Horn hentes fra en tilsvarende stilling ved Körber AG.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik