www.teknovation.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Se vores cookies-politik >>
27. april 2023, kl. 16:56
Midtsjællands Maskinværksted ApS, fra Regstrup nær Holbæk, har sikret sig et CMZ TT-serie diameter 68-millimeter-drejecenter, som samtidig bliver den spanske producents første leverance på Sjælland, når den ankommer til september.
CMZ Danmark, der har base i det østjyske, er i disse dage messedebutanter på VTM Summit 2023 i Odense Congress Center. Salgs- og servicefirmaet, der så dagens lys i februar viser her tre CNC-drejeløsninger fra det basiske moderselskabs program, understøttet af CMZ-salgsdirektør Javier Zumarraga, og torsdag eftermiddag indgik virksomheden på messen aftalen om at levere CMZ-maskinen til Midtsjællands Maskinværksted, der lagde vejen forbi standen i Odense.
Direktør Jonas Christensen blev her overbevist, da han også så en TT-serie variant af det CNC-drejecenter, som han selv er interesseret i, køre, og herunder ikke mindst så anvendelsen af Z-akse i færd med fræsning, at han blev endeligt overbevist.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Jonas Christensen har været på udkig efter en CNC-drejeløsning i noget tid, og havde fået et hint om, at CMZ's TT-serie godt kunne være det, som han skulle kigge nærmere på, og inden for kort tid er det blevet helt konkret, og altså endeligt aftalt på VTM Summit 2023-standen, hvor der også var lejlighed til at hilse på Claus Johansen, AVN Teknik A/S, der skal levere stangladeren, en FMB 5-65-3200, som Jonas Christensen i forvejen er fuldt bekendt med, og som leveres fra lager, når maskinen ankommer fra CMZ til september.
"De referencer jeg har fået på CMZ-maskinerne har bekræftet mit indtryk, og når jeg kigger ind bag pladerne kan jeg jo se, at mekanikken og maskinopbygningen er nøjagtigt så solid og rigtig, som jeg ønsker mig det," siger Jonas Christensen om beslutningen, og fortsætter:
"Vi får her netop den løsning med dobbeltspindel og to revolvere med et bestemt interessent pris-/ydelsesforhold," siger Jonas Christensen, der glæder sig til at få investeringen leveret og indkørt, og derved udvide både kompetencer og kapacitet.
VTM Summit 2023 har også åbent fredag indtil klokken 15, så man kan stadig nå at se CMZ-maskinerne såvel som de øvrige 115 udstilleres løsninger i Odense.
Se mere om VTM Summit 2023, og få gratis adgang til messen ved at klikke på lænken her.