Teknovation Logo






www.teknovation.dk > Nyheder
  • Cookies politik
  • English
 

Puma 2600M CNC-drejebænk løfter uddannelsen

  • Duroc har aktuelt været forbi Baettr, og leveret samt installeret denne DN Solutions Puma 2600M CNC-drejebænk.

30. august 2022, kl. 08:06 

Baettr A/S i Lem har aktuelt modtaget yderligere en CNC-drejebænk. Denne gang er det en DN Solutions Puma 2600M, der er dedikeret virksomhedens uddannelse af fremtidens industriteknikere.


Area Sales Manager Henrik Blaabjerg, Duroc Machine Tool, glæder sig over den seneste leverance og installation af en DN Solutions Puma 2600M CNC-drejebænk, som nu er på plads ved Baettr i Lem.

Virksomheden har investeret for i højere grad at kunne tilbyde optimale vilkår for lærlingene ved virksomheden.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Maskinen fremhæves som stabil og pålidelig, og er leveret med C-akse, 10 tommer-patron, stor værktøjspakke, iHMI Touch Panel samt fræsespindel.

Maskinens kendetegn er blandt andet optimeret maskinstativ, kuglespindler og aksemotorer for lav friktion samt lav varmeudvidelse i alle akser, fremhæver Henrik Blaabjerg.

Fra ordre til levering er der gået blot fem uger, understreger han videre.

Hos Baettr er man glade for at kunne bruge CNC-drejebænken i uddannelsen, men understreger, at den også skal anvendes til kundeopgaver, og gør opmærksom på, at man nu har ledig drejekapacitet i diametre op til 250 millimeter gange 650 millimeter. Interessserede opfordres til at kontakte Baettr-afdelingsleder Kaj Brunsgaard.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 

   

 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik
 

www.teknovation.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Se vores cookies-politik >>