Teknovation Logo



 

Dansk Metal: Virksomheder med ordnede forhold belønnes

  • Der er ros fra Dansk Metal til regeringen fra organisationens forbundssekretær og forhandlingschef Kasper Palm.

1. juli 2025, kl. 07:44 

En netop indgået politisk aftale belønner virksomheder med ordnede forhold, og det vækker ros fra Dansk Metal til regeringen, som med aftalen slår fast, at det er overenskomsterne, der sikrer danske løn- og arbejdsvilkår, fremhæver organisationens forbundssekretær og forhandlingschef Kasper Palm.


Dansk Metal glæder sig over den politiske aftale om en certificeringsordning for udenlandsk arbejdskraft. Med aftalen bliver det en klar konkurrencefordel for virksomheder at have overenskomst, fremhæver organisationens forbundssekretær og forhandlingschef Kasper Palm:

”De virksomheder, som har velordnede forhold med overenskomst bliver belønnet og får lettere adgang til arbejdskraft. Det er overenskomsterne, der sætter standarden for løn- og arbejdsvilkår i Danmark, og politikerne fortjener stor ros for at bakke op om det,” siger Kasper Palm.

Ordningen er en anerkendelse af, at det er overenskomsterne under hovedorganisationerne FH og DA, der sætter rammerne for løn- og arbejdsvilkår på det danske arbejdsmarked, fremhæver han videre:

”Industrien mangler hænder, og behovet for kvalificeret arbejdskraft vokser. Men det skal ske på ordentlige, danske vilkår. Nu bliver det helt tydeligt: Har du overenskomst, så får du adgang. Har du ikke, må du stille dig bagerst i køen. Det er godt nyt for både danske virksomheder og lønmodtagere,” siger Kasper Palm.

Det er Dansk Metals opfattelse, at virksomhederne med den nye aftale skal indplacere udenlandske medarbejdere på samme løn- og arbejdsvilkår som de danske medarbejdere på virksomheden.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 



 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik