
26. juni 2025, kl. 11:54
Det er afgørende at håndtere vandforurening i olie for at opretholde effektiviteten og levetid, fremhæver C.C. Jensen, som til formålet har introduceret yderligere en model, den kompakte filterenhed Desorber 05.
Med introduktionen af en kompakt filterenhed, Desorber 05, tilbyder C.C. Jensen fra Svendborg, at håndtere vandforurening i olie for at opretholde effektiviteten og levetiden på maskinerne.
Vandforurening i olie kan ellers føre til skadelige virkninger som ændring af oliens viskositet, reduktion af oliens smøreevne, øget dannelse af rust og bakterievækst samt øget nedbrydning.
CJC Desorbere er patenterede produkter, der er designet til at fjerne vand i olie.
Filterenhhedernes evne til at fjerne vand påvirkes ikke af viskositet og additivpakke. Desorberen behandler mineralolier såvel som syntetiske væsker og er endda i stand til at nedbryde stabile emulsioner.
Endeligt er Desorber-serien i stand til at fjerne større mængder vand og er i stand til at holde vandindholdet i systemerne på et meget lavt niveau, fremhæver C.C. Jensen.