www.teknovation.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Se vores cookies-politik >>
13. juni 2024, kl. 13:26
Schweiziske GF Machining har lanceret laserbearbejdningscentret LASER S 500, der, ifølge producenten, tager produktionsformen til det næste niveau.
Lanceringen af LASER S 500 skete på den schweiziske branchemesse Palexpo-messen i Genève, der har sidste åbningsdag i dag torsdag.
Ifølge producenten er maskinen inspireret af firmaets 70 års innovation inden for værktøjsmaskineindustrien og 15 år med laserbearbejdningsteknologi og tager teknologiens hastighed og nøjagtighed til det næste niveau i markedet.
Blandt andet fremhæves maskinens avanceret design, kinematik og motorer, der sikrer uovertruffen nøjagtighed og repeterbarhed, selv ved emner med meget lang produktionstid.
Nøglekomponenter er vandkølet, hvilket forhindrer temperaturvariationer og sikrerer præcisionen ved produktionsopgaver, der nærmere bestemt kan kræve oppetider på flere uger.
På skaningssiden kommer maskinen med en optisk 3D High-Speed-skanner, der præsterer skaning med 3.500 millimeter i sekundet.
Enheden kommer i enten en tre- eller fem-akset konfiguration, der klarer henholdsvis en emnevægt på 60 og 15 kilogram.
GF Machinings maskiner repræsenteres i Danmark af Masentia A/S.