www.teknovation.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Se vores cookies-politik >>
5. december 2023, kl. 07:05
Teknologi, der kan omprogrammere svejserobotter på få minutter, er på tapetet ved et kortere online MADE Deep Dive-event på onsdag den 6. december.
Svejserobotter kan omprogrammeres til andre emner på bare få minutter med den senest tilgængelige teknologi.
Det fremhæver parterne bag det 1,5 timer lange onlineevent, arrangeret af Manufacturing Academy of Denmark, MADE.
Eksperter og virksomheder giver på dagen en gennemgang af mulighederne for automatisk at programmere svejserobotter og kommer blandt andet rundt om brugen af eksisterende CAD-modeller og machine learning gennem konkrete eksempler, fremhærves det.
På oplægsholdersiden fortæller blandt andre Project Manager hos Sjørring Maskinfabrik A/S Morten Hvass, hvordan de har udviklet en automatiseret programmering til deres svejserobot ved hjælp af softwaren DriveWorks.
I projektet fik de hjælp fra MADE og resultatet er blandt andet en stor tidsbesparelse, påpeges det.
Valk Welding Offline Programming Specialist James de Villiers runder arrangementet af med et indlæg om den kunstige intelligens bag automatisk robotprogrammering.