
20. juni 2023, kl. 14:42
Ansvarlig for innovation og marketing hos Sintex A/S Peter Kjeldsteen har lanceret en egen videopodcastserie, hvor han vil invitere danskere med specialviden på deres felt til at fortælle om deres baggrund og de ting de arbejder på. Første afsnit er med Ralf Poder, der i mange år har arbejdet med at forbedre forbrugerelektronik.
Chief of Innovation & Marketing hos Sintex A/S Peter Kjeldsteen fremhæver, at han længe har gået med en lille formidler i maven, og i mange år været vejleder for studerende fra primært danske universiteter, såvel som at han har haft mulighed for at undervise på Aalborg University og Aarhus School of Engineering (AU) inden for metallurgi og innovation.
Podcastserien har navnet "Hverdagsmetallurgi", hvor han vil inviterer danskere med special viden på deres felt til at fortælle om deres baggrund og de ting de arbejder med i et sprog, der gør det muligt for de fleste at se, hvor metallurgien påvirker deres hverdag, fremhæver han.
Den første episode er med Ralf Poder, der i en længere årrække har arbejdet med at forbedre forbrugerelektronik herunder mobiltelefoner.
Dette har blandt andet været hos Nokia, Jabra og SP Sveriges Tekniska Forskningsinstitut A/S, påpeger han.
Se videopodcasten her.