
28. februar 2023, kl. 18:14
Claus Nielsen er nu en del af Beritech-koncernen som salgschef for afdeling for Lifting & Conveying-løsninger til fødevareindustrien, meddeler den nordjyske virksomhed.
Han kommer med over tyve års erfaring inden for kvalitets- og produktionsledelse i lakse- og hvidfisksektoren, efterfulgt af mere end tolv år hos Marel inden for salg og projektledelse.
Beritech leverer en bred vifte af udstyr til fødevare- og fiskeforarbejdning, herunder elevatorer, platforme og transportører til kunder over hele verden.
Claus Nielsen skal være med til at bringe virksomhedens produktionsløsninger til flere produktionslinjer i industrien, og så får han en vigtig rådgivende funktion i en række kundeprojekter, fremhæves det.