
24. maj 2022, kl. 13:14
Anmasi A/S meddeler, at firmaet i den kommende uge er på Nortec 2022-messen i Hamburg, 31. maj til 3. juni, hvor der udstilles ultralydsrenser, spulevasker, filtersystemer samt de seneste spildevandsanlæg.
Metalbearbejdningsmessedelen ved Nortec er et naturligt sted for Anmasi at vise sine løsninger frem til netop den spåntagende industri, hvad enten det gælder emnevask, køle-/smøremiddelfiltrering eller ultralydsrensning.
Således kan man møde programmet for Anmasi såvel som Filco og Envotherm, hvor sidstnævnte blev indlemmet i firmaet, i forlængelse af en overtagelse efter konkurs tidligere på året.
Anmasi, Filco og Envotherm vil være at finde i Hal A4 på Nortec 2022, og informere og fremvise såvel bæredygtig vaskeproces, inddampning af væske, rensning af emner med ultralydsrensere eller spuleløsninger, rensning af køle-/smøremidler samt teknologi til behandling af vaskevand, emulsion og spildevand.
Et gennemgående tema er energi- og vandbesparelser i produktionen, og således er den grønne omstilling i fokus i Grindsted-virksomhedens produkter.