Teknovation Logo



 

Prisvenlig 3D-printer fra Xact Metal

  • Protech har siden 2019 været nordisk forhandler af Xact Metal.

22. november 2021, kl. 07:11 

Xact Metal har lanceret 3D-metalprinteren XM200G, der giver konstruktører, udviklere og fremstillingsvirksomheder mulighed for at printe metalemner i bedre kvalitet til overkommelige investerings- og driftsomkostninger, fremhæves det.


Den danske forhandler af Xact Metal Protech Danmark ApS glæder sig over tilgangen af 3D-metalprinteren XM200G, der fremhæves som den mest prisvenlige Metal-Powder Bed Fusion 3D-printer på markedet med en pris, der starter ved 735.000 kroner.

Den er, ifølge producenten, baseret på det gennemtestede, brugervenlige og omkostningseffektive designs, og kommer med et højtydende galvanometersystem til laserstyring. Denne designtilføjelse resulterer i hurtigere printhastighed med op til to lasere som overlapper 100 procent af byggepladen med et 100 mymeter laserpunkt.

Byggevolumenen er på 150x150x150 millimeter, og systemet er konfigurerbart med optioner som 100, 200 eller 400 Watt-fiberlasere.

Dertil kommer vandkølede galvanometre, udvidet materialebeholder og adgang med handsker udefra for nem håndtering af emner og pulver med det integrerede pulverhåndteringssystem, fremhæves det.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik