Teknovation Logo



 

Dansk farve- og lakfabrik har skiftet navn

  • Esbjerg Farve- & Lakfabrik er blevet til EFApaint.

6. september 2021, kl. 13:22 

Med mere end 130 år på bagen, har Esbjerg Farve- & Lakfabrik A/S sat sit aftryk, og er i dag pænt repræsenteret i 12 lande og leverer til flere. Den øgede eksport har nu ført til navneskift. Fremadrettet er det EFApaint. 


Der er som sådan ikke noget forandret ved CVR-nummer, produkterne, ejerkredsen eller for den salgs skyld telefonnummer og fysisk adresse. Men fremadrettet er brevhovedet EFApaint, og samtidig introduceres en tilsvarende hjemmeside for det tidligere Esbjerg Farve- & Lakfabrik.

Navnet har hidtil fortalt hvem virksomheden er, hvor den kommer fra og hvad produkterne er. Men, det er faktisk kun de nordiske kunder, der forstår navnets ordrette betydning. Navnet er både langt og besværligt for mange af de stadig flere internationale kunder at udtale – og ikke mindst at huske. For at være ”top of mind”, uanset i hvilket land, er EFApaint bare mere mundret, fortæller direktør Kjeld Clausen i forbindelse med navneskiftet.  

Med navnet er målet at skabe en rød tråd i hele produktprogrammet, så man i fremtiden vil kunne genkende EFApaint produkterne. I fremtiden vil brugerne derfor møde produkterne med det genkendelige EFA i navnet og det glæder virksomheden sig til at vise frem.

Det understreges, det det fortsat er den samme danske familieejede virksomhed, med samme personale, værdier og produkter.  


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 



 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik