Teknovation Logo



 

Shurtape Technologies åbner skandinavisk salgskontor

  • Til at lede amerikanske Shurtapes salgskontor i Herning er ansat Ole Knudsen, som er ansat som landechef for de skandinaviske lande. (Foto: Shurtape)

29. juni 2021, kl. 13:44 

Med det mål, at øge kendskabet til Shurtapes sortiment af tape til professionelle i blandt andet industrien etablerer amerikanske Shurtape Technologies nu skandinavisk salgskontor i Herning.


Shurtape Technologies LLC, der står bag patenterede varemærker som Shurtape, Kip, FrogTape, DUCK TAPE og T-REX, etablerer sig nu i Skandinavien med kontor i Herning, hvor Ole Knudsen, 49 år, er blevet ansat som landechef for Skandinavien. Han er positivt overrasket over den store interesse, han har mærket både fra det danske og norske marked omkring de patenterede varemærker inden for blandt andet specialtape:

”Kip Tyskland har haft stor succes med den måde, de har håndteret deres flagskibsprodukter i Skandinavien, ikke mindst har de et rigtig godt setup i forhold til logistik,” siger Ole Knudsen, og fortsætter:

”Jeg glæder mig over at arbejde sammen med et stort set up af dygtige eksperter i Tyskland. Og i Shurtape vil vi arbejde tæt sammen med Kip for at skabe endnu tættere relationer til vores kunder på det skandinaviske marked. Målet er, at kunder i Skandinavien kan få gavn af den store ekspertise, vi har på laboratoriet i Tyskland”.

De seneste syv år har Ole Knudsen arbejdet i byggebranchen som Key Account Manager for NJORDIC Company A/S i Viby ved Aarhus. Han har ligeledes været Key Account Manager hos G. Funder A/S i Kolding. Før disse ansættelser har han drevet en række restaurationer.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 




 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik