Teknovation Logo



 

Markant løft i industriaktiviteten

  • Dansk PMI udviklede sig med en markant stigning i marts.

6. april 2021, kl. 15:04 

Det sæsonkorrigerede indeks Dansk PMI er for første gang siden oktober 2020 over det neutrale 50,0-punkt, og har i marts nået en markant stigning på hele 25,4 point.


Dansk PMI er pr. 31. marts nået op på 65,4, og dermed tilbage på den rigtige side af det neutrale 50,0-punkt.

Især steg underindekserne for nye ordrer, produktion og beskæftigelse, der alle tilsvarende nu er over 50,0-punktet. Samtidig steg indekset for leverandørernes leveringstid også. Dermed var lager af indkøbte produkter det eneste underindeks med vægtning, der faldt i denne måned.

Det sæsonjusterede niveau for nye ordrer steg med hele 42,1 point, og underindekset er landet på 80,3 i marts. Næsten tre-/fjerdedele af respondenterne mente, at antallet af nye ordrer var større i denne måned sammenlignet med februar.

Underindekset for produktion endte på 56,4 point i denne måned. Dette var en stigning på 25,1 point i forhold til sidste måned. Lidt over en tredjedel af respondenterne mente, at produktionen var større i denne måned sammenlignet med forrige måned. Stigningen kan dog også skyldes det sæsonjusterede niveau.

Det sæsonkorrigerede niveau for beskæftigelse steg til 59,9 i marts. Det var til sammenligning med februar en stigning på 13,4 point. 29 procent af respondenterne mente, at beskæftigelsen var højere i denne måned end forrige, og dermed nåede indekset over 50,0 for første gang i 2021.

Dansk PMI udarbejdes månedligt af Dansk Indkøbs- & Logistik Forum, DILF, i samarbejde med Kairos Commodities. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik