Teknovation Logo



 

Forslag om afnotering af Migatronics B-aktier

  • Migatronics bestyrelsesformand Frank Lorenz indstiller til aktionærerne, at tage imod Roed Invest ApS' tilbud om at købe B-aktier

2. marts 2021, kl. 09:57 

Svejsemaskinfabriken Migatronic A/S meddeler, at bestyrelsen vil søge at få selskabets B-aktier, der er optaget til handel på Nasdaq Copenhagen A/S, slettet fra noteringen ved en kommende ekstraordinær generalforsamling.


Migatronic i Fjerritselv har ikke nytte af, at selskabets B-aktier er noteret på Nasdaq Copenhagen fremadrettet, og selskabets hovedaktionær, Roed-familien, ønsker at øge deres ejerandel i den familieejede koncern.

Derfor foreslår selskabets bestyrelse, at selskabets B-aktier slettes fra handel på Nasdaq Copenhagen.

Såfremt forslaget godkendes ved en kommende ekstraordinær generalforsamling og siden af Nasdaq Copenhagen, vil Migatronic-hovedaktionæren Roed Invest ApS, tilbyde at købe B-aktier i en periode på mindst fire uger efter generalforsamlingens afholdelse til 324 kroner pr. aktie. Herefter vil selskabets B-aktier, igen efter godkendelse fra Nasdaq Copenhagen, blive slettet fra handel og dermed være afnoteret.

Bestyrelsen anbefaler selskabets øvrige aktionærer at stemme for forslaget om afnotering, oplyser bestyrelsesformand Frank Lorenz:

"Migatronic har de seneste mange år ikke haft gavn af at være noteret på fondsbørsen. Vi har brugt en masse ressourcer eksternt og internt på at leve op til de krav, der nu en gang er, når man er børsnoteret, så vi stiller forslag om en afnotering for at sikre, at vi fremadrettet kan drive virksomheden mere agilt," siger Frank Lorenz.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 



 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik