
6. januar 2021, kl. 15:03
Den danske virksomhed Trepol lancerer nu en effektiv løsning med en berøringsfri spritdispenser – Svanen – hvor designet sikrer præcis dosering af håndsprit fra 5 liters dunke i en aflåst mobil stander.
Trepols aktuelt lancerede løsning med en berøringsfri spritdispenser – Svanen – kan, hvis man vælger at følge Sundhedsstyrelsens anbefalede 2 milliliter hånddesinfektion pr. gang, tilbyde en kapacitet på hele 2.500 doser.
Vel at mærke 2.500 håndteringer, uden berøring, førend der skal skiftes dunk til den næste 5 liters. Det sparer arbejde for personalet, som ofte har ekstra opgaver på grund af Covid-19, fremhæver Trepol.
Spritdispenseren kan tilsluttes el-nettet eller køre på batteri, hvor en opladning holder i omtrent 300 timer. Denne fleksibilitet, samt de to hjul, gør dispenseren nem at opstille og flytte efter behov, hedder det videre.