Teknovation Logo



 

Opadgående stålpriser

  • Lemvigh-Müller giver forventer i sit forecast for årets 4. kvartal, at de stigende stålpriser fortsætter, oplyser firmaets ståleksperter Martin Jagd (t.v.) og Brian Alexis (t.h.).

14. september 2020, kl. 07:18 

Efter et forår præget af Covid-19-krise, hvor stålpriserne ramte det laveste niveau i fire år, stiger priserne nu igen på stål, fastslås det i Lemvigh-Müllers aktuelle forecast for 4. kvartal.


Den nedadgående prisspiral, som har præget stålmarkedet i flere år, er vendt hen over sommeren. I foråret bankede Covid-19 priserne ned til det laveste bundniveau i fire år, men, nu opleves atter prisstigninger på praktisk talt alle stålprodukter," fastslår Director af Sales, Key Accounts & Wind Power Brian Alexis, Lemvigh-Müller.

Stigningerne er størst for flade produkter, især galvaniserede plader, som er steget med mellem 6 og 8 procent, men, der er også markante stigninger på rustfrit stål og varmvalsede produkter, herunder svejste rør.

"Den korte forklaring er, at der er kommet skub i markedet igen. Blandt andet er der godt gang i den tyske bilindustri, og vi ser også vækst i byggeriet og industrien i Kina," siger Brian Alexis.

Han forklarer, at kineserne, som har verdens største stålproduktion, lige nu forbruger mere stål, end de selv kan producere. Efterspørgslen boomer med andre ord, og det er med til at presse råvarepriserne for blandt andet jernmalm og skrot i vejret.

Også for rustfrit stål er råvarepriserne stærkt stigende. Det gælder særligt nikkel, og det giver stigende legeringstillæg fra 1. oktober, fortæller Martin Jagd, der er Stål-afdelingschef ved Lemvigh-Müller:

"De asiatiske værker hæver priserne på rustfrit stål så meget, at de rustfri europæiske producenter nu er konkurrencedygtige – ikke bare på kvalitet og leveringstid som de altid har været, men også på prisen, hvor de typisk har været lidt dyrere. Derfor er flere købere begyndt at vende blikket mod rustfrit stål fra EU," siger Martin Jagd.

Også europæiske rørværker har oplevet stigende aktivitet og efterspørgsel. Her er forklaringen dog lidt en anden. Importen af rørprodukter til EU er besværliggjort af de såkaldte Safeguards, der er indført for at dæmme op for billige stålprodukter fra primært Asien, og som giver risiko for ekstraregninger på 25 procent.


Lemvigh-Müller forventer, at prisstigningerne på stål fortsætter ind i 4. kvartal for de fleste produkter. Og selv om stålmarkedet ikke er for spåkoner, giver Lemvigh-Müller gerne ét godt råd om stålkøb:

"Vi anbefaler EU-stål. Det nedsætter risikoen for ekstraregninger som følge af safeguards. Samtidig arbejder de europæiske værker på at øge kapaciteten, så tilgængeligheden er ok, kvaliteten er i top, og prisniveauet er lavere eller på linje med Asien og USA," siger Brian Alexis.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik
 

www.teknovation.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Se vores cookies-politik >>