
11. juni 2020, kl. 15:23
KJV A/S slår aktuelt et slag for italienske FMB og tjekkiske Pilous senest lancerede forbedringer til deres semi- og fuldautomatiske båndsave.
De italienske båndsave fra FMB har været solgt i mere end 40 år herhjemme, og det anslås, at der er leveret tæt på 1.000 save til danske virksomheder, oplyser KJV, der har haft forhandlingen siden 2006.
Programmet består af mere end 40 forskellige modeller, som løbende udvikles og tilpasses den moderne virksomheds behov, hvilket brugerne kan orientere sig nærmere om i et aktuelt fremstød, hvor modellerne præsenteres sammen med firmaets andet agentur, tjekkiske Pilous save, som KJV ligeledes har repræsenteret i en årrække.
I Danmark er Pilous mest kendt for deres mindre og mellemstore båndsave, det samlede program indeholder båndsave, hvor den mindste maskine kan tage emner fra diameter 105 millimeter og op til den største som går helt op til diameter 500 millimeter.