www.teknovation.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Se vores cookies-politik >>
6. maj 2020, kl. 16:56
Tyske ZINKPOWER har gennem moderselskabet Kopf Group, med virkning pr. 1. maj overtaget Nordvestjysk Galvanisering A/S og C.M. Jernvarer Odense A/S.
ZINKPOWER rykker nu også ind på det skandinaviske marked i kraft af moderselskabets overtagelse af Nordvestjysk Galvanisering ved Holstebro og C.M. Jernvarer ved Odense, der pr. 1. maj er indlemmet i Kopf Group.
Selskaberne har været en del af Aksel Nørgaard Holding A/S, og de to virksomheder omfatter smeltedigler i Holstebro såvel som i Odense, der med ZINKPOWER-opkøbet ventes at byde på flere muligheder for kunderne, fremhæver CEO Niclas Adelsparre, ZINKPOWER Danmark.
ZINKPOWER er en af de førende udbydere af varmforzinkning i Europa og kan tilbyde varmforzinkning i et dyp på op til 17 meter, højtemperatur-varmforzinkning såvel som pulverlakering. Vådlakering er allerede i dag en mulighed på fabrikken i Holstebro, så synergierne vil komme alle kunder til gode, i og med det nu er muligt at tilbyde alle typer overfladebehandling inden for koncernen, påpeger Niclas Adelsparre videre.
ZINKPOWER overtager 150 erfarne medarbejdere, som vil fortsætte med at betjene det danske marked, og beskæftiger dermed mere end 3.000 medarbejdere fordelt på 47 fabrikker. Derudover indgår der i koncernen fem pulverlakeringsanlæg, der markedsføres under navnet ZINKPOWER Coating.