
7. februar 2020, kl. 14:00
Det sæsonkorrigerede indeks Dansk PMI endte på 53,2 i januar, hvilket er en pæn fremgang i forhold til måneden før, og markant over det neutrale niveau 50.
Det sæsonkorrigerede indeks for Dansk PMI endte på 53,2 i januar. Det var en fremgang på 2,1 point sammenlignet med december måneds PMI, der endte på 51,1.
Forbedringen skyldes til dels en stor stigning i underindekset for nye ordrer. Denne steg nemlig med 14,4 point i forhold til december. Underindekset for beskæftigelse steg også en smule, hvorimod underindekset for produktion faldt en anelse.
Underindekset for nye ordrer steg voldsomt, og endte på 58,8 i januar måned. En tredjedel af respondenterne mente, at mængden af nye ordrer var større i januar i forhold til forrige måned.
Med en stigning på 3,3 point i denne måned, endte underindekset for beskæftigelse på 61,5. Lige over 40 procent af respondenterne mente, at beskæftigelsen var steget i januar.
Dansk PMI udarbejdes af Dansk Indkøbs- & Logistik Forum, DILF, i samarbejde med Kairos Commodities.