
3. oktober 2019, kl. 14:21
De seneste tal for Dansk PMI viser, at der igen er positive forventninger til industriaktiviteten. Med en stigning på 1,6 procentpoint, er forventningerne tilbage over det neutrale 50-punkt, med værdien 50,2.
Det sæsonkorrigerede indeks for Dansk PMI nåede over det neutrale 50,0-punkt, og endte på 50,2 i september.
Det er en stigting på 1,6 procentpoint i forhold til august måned, og signalerer dermed en stigende vækst i den danske industri.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Underindekset for nye ordrer steg med 12,7 procentpoint, og endte på 64,2 i september, noteres det videre. En tredjedel af respondenterne mente, at mængden af nye ordrer var større. Den store stigning kan dog også skyldes det sæsonjusterede niveau.
Forventningsindekset for beskæftigelse endte dog med et stort fald, hvilket kan skyldes, at 41 procent af respondenterne mente, at beskæftigelsen var mindre sammenlignet med sidste måned. Dog mente over halvdelen, at forholdende
var uændret, og dermed kan PMI’en også være påvirket af det sæsonjusterede niveau, understreges det.
Det månedlige Dansk PMI udarbejdes af Dansk Indkøbs- & Logistik Forum, Dilf, i samarbejde med Kairos Commodities.