
28. august 2019, kl. 10:33
Ud over at den danske industritekniker Casper Rasmussen, blev hædret, så fik også karosseritekniker Simon Jacobsen en flot Medaillon for Excellence ved WorldSkills 2019, oplyser Industriens Uddannelser.
Industriens Uddannelser havde i år tre deltagere ved World Skills. To af dem opnåede en Medaillon for Excellence, der gives til konkurrencedeltagere, som opnår point i den absolutte top af deres konkurrence, men uden at nå top tre. Både industritekniker Casper Rasmussen og karoseritekniker Simon Jacobsen endte på en flot 7.-plads i deres respektive konkurrencer inden for henholdsvis CNC-drejning og karosseriteknik.
Flotte placeringer, der vækker begejstring hos både Dansk Industri, DI, og Dansk Metal.
Casper Rasmussen fra KVM International var dobbelt medaljevinder ved konkurrencerne, da han også var på vinderholdet i holdkonkurrencen, mens Simon Jacobsen, fra Bayern Autogroup Aalborg, opnåede sin Medaillon for Excellence i de individuelle konkurrencer. Resultater, der proportionalt overstiger et land som Danmark i størrelse.
"På nordjysk er jeg jo bare god tilfreds, men det er altså helt vildt fedt og ubeskriveligt. Det er det højest opnåelige," lyder det fra en tilfreds Simon Jacobsen, efter han havde modtaget medaljen.